en saadan Tid ikke ligefrem at bryde med sin lutherske Religion for at kunne tænke med en Smule Sympathi paa sine Oldefædres Tro og Gudsdyrkelse. Og netop i denne Beskrivelse møde vi, som allerede paapeget flere Gange, Spor af deslige Stemninger. Det kan ogsaa tilføies, at Reactionen har været repræsenteret i Hamars Omegn gjennem to ikke umærkelige Præster, Hr. Herman Hanssøn til Næs og Hr. Christopher Hjort, der en Tidlang havde været Sognepræst til Thoten; begge afsattes som hemmelige Papister i 1613. Det er dog ingenlunde min Mening just at gjette paa nogen af dem som Forfatter af Beskrivelsen.
Oslo omtales i Beskrivelsen som fremdeles existerende. Men heraf flyder neppe med Bestemthed eller Nødvendighed, at Beskrivelsen er ældre end 1624. Thi Navnet Christiania trængte ikke strax igjennem, men der var en Overgangstid, i hvilken det nye og det gamle Navn benyttedes ved Siden af hinanden.
Storm finder det rimeligt, at den ovennævnte Præst i Vang, Mikkel Andersen, i 1623 ikke har kjendt Beskrivelsen. Har han Ret heri, hvad jeg ikke vil bestride, taler dette dog nærmest for, at Skriftet i 1623 endnu ikke existerede. Thi hvor skulde det vel have været kjendt uden just paa Stedet selv og af dets Præst? Man vil maaske svare, at det originale Exemplar var sendt til Kongen, og at Chr. Munk vel har taget det andet med sig til Danmark, hvor han døde i 1579.[1] Først senere
- ↑ Han blev begravet 18de August 1579 i Aarhus, se Samll. til Fyens Historie, V I. S.322, 343. Ved denne Leilighed kan nævnes en Bog, som virkelig har tilhørt Christiern Munks Hus. Det var et Exemplar af Missale Nidrosiense med nogle haandskrevne Notitser, hvilket Klevenfeldt i forrige Aarh. saa i Paris, og som Christiern Munk 15 Febr. 1552 havde foræret bort. Kle-
