skulde altsaa Bogen – fra Danmark af – have fundet Veien igjen til Norge. Men Forfatteren (eller Forfatterne) da? Skulde ikke han eller de have havt en Afskrift af sit eget Arbeide? Og da dette i Omfang er saa ringe, at det bekvemt kan afskrives paa et Par Timers Tid, vilde det dog have været paafaldende, om ikke en og anden Afskrift var bleven tagen i Omegnen, hvor det jo netop særlig maatte antages at have mest Interesse. Erindres maa det, at alle bekjendte Exemplarer synes at være skrevne i Norge eller at stamme derfra. I noget dansk Archiv er Beskrivelsen neppe antruffet, den forekommer ikke i nogen af det gamle Universitetsbibliotheks Haandskriftsfortegnelser eller overhoved i gamle danske Cataloger.
Noget efter Souverainetetens Indførelse havde imidlertid Beskrivelsen allerede fundet Veien til et af de dengang hyppige Blandingsbind, hvori „curieuse“ Personer pleiede at indføre historiske Tractater, Viser, Pasquiller o. s. v., og i Begyndelsen af det attende Aarhundrede omtales den allerede som „et gammelt Manuscript“ af Vangs daværende Præst Nils Sverdrup.[1] Den første Forfatter, der har benyttet Beskrivelsen i trykt Skrift, er rimeligvis Jonas Ramus, der i sin Norges Beskrivelse S. 77–82 (approberet til Udgivelse 1715, men først trykt 1736) har givet et længere Uddrag deraf. Torfæus har aabenbart ikke kjendt Beskrivelsen.
Et Skrift, der i flere Maader ligner Hamars Beskrivelse, er den lille Opsats om Akershus Slot, som Berg
- ↑ Thaarups Magazin, II. S 209, 296. Samll. til det norske Folks Sprog og Historie, II. S. 354.
venfeldt var i Paris 1743, se Nyerups Magazin for Reiseiagttagelser, III. S. 462.
