kom det i 1537 seculariserede Bispedømmes Gods, var det naturligen forblevet paa Gaarden i Lensmandens Værge. Derimod var Hamar Capitels Archiv fremdeles i geistligt Værge, og dette har idetmindste tildels overlevet 1567. Man ser nemlig, at Biskop Jens Nilssøn i 1594, da han visiterede i Vang, har ladet sig det forevise og har gjort sig bekjendt dermed. Særlig nævnes ved den Leilighed et Document af 1493, hvilket existerer den Dag idag.[1] Men Syvaarskrigen har fremkaldt store Ødelæggelser af Documenter paa Østlandet ogsaa udenfor de offentlige Archivers Skatte. Herom haves et samtidigt Vidnesbyrd af 1570 fra Hedemarken[2] og et andet, vistnok senere, men efter alt Udseende paalideligt fra Eidsberg i Smaalenene. I 1637 fremkom nemlig under en Retsforhandling dersteds følgende Vidneprov: „Nils Aasgaard tilstod, at 30 Aar forleden siden var der en blind Mand, som kaldtes Blinde-Hans, som bekjendte for ham, at der han tjente en Øverste, som kaldtes Mogens Svale, udi den Svenske Feides Tid, tog samme øverste baade paa Opsal og andre Bondegaarde hvis Odelsbreve, som deres Jorder og Gaarde kunde angaa, paa det de dennem af Svensken ikke skulde forkommes, og deres Jorder derover ei i Klammeri geraade.“ Trods Mogens’s gode Hensigt ere da disse Sager ikke blevne reddede.[3]
Storms Hovedstøtte for en Fortolkning, der skal føre bort fra al Tanke om 1567, er ellers hentet fra de i de afskrevne Linjer forekommende Ord: „paa den
