Tid“. Han vil have „paa den Tid“ forklaret = paa Bispernes Tid ɔ: Tiden før 1537. Denne Forklaring anser jeg ikke begrundet, end sige nødvendig. Det forekommer mig naturligst at forstaa „paa den Tid“ som et almindeligt Udtryk for = „i fordums Tid“, „i sin Tid“, omtrent som Menigmand endnu siger: „atten hundrede og den Tid“ om Tider, som man ikke nærmere bestemmer.
Men lader os et Øieblik tænke os Storms Antagelse om en „Brand og Forstyrrelse“ af Gaard og Archiv i 1453 eller 1502 eller ved begge Leiligheder at være den rette. Hvad vil heraf blive Følgen? Neppe nogen anden, end at hans Paastand om Intimationens og Beskrivelsens Ægthed kommer i Modsigelse med sig selv. Er nemlig Archivet ødelagt i „Bispernes Tid“ (1453, 1502 eller dog før 1537, hvorledes kunde det da i 1553 være Gjenstand for det paastaaede Eftersyn og for den paastaaede Benyttelse af Beskrivelsens Forfatter? Saavidt jeg formaar at dømme, vil dette Sted, hvorledes man end tøier og vender det paa Prokrustes’s Seng, dog tilsidst tjene til at bestyrke ikke Storms, men Bergs og nu senest min Formening om Beskrivelsens Alder og Beskaffenhed.
Det vil ogsaa overhoved være klart, at overalt i Beskrivelsen citeres Bispernes „Breve og Bøger“ i Præteritum. Man „kunde forfare“ af dem, i dem „fandtes“ o. s. v. Saaledes Bergs Udgave i Thaarups Magazin, II. S. 259, 260, 265, 268 (bis). Kun et eneste Sted (S. 259) forekommer ogsaa Udtrykket „findes“. Men herved kan bemærkes, at der ikke haves noget Originalhaandskrift, og at det derfor vel kan tænkes, at „findes“, der kun forekommer den ene Gang, er Feilskrift for det ellers anvendte „fandtes“. I nogle – jeg vil hermed dog ikke have sagt: bedre – Haandskrifter (saa-
