væsentlig Grad støttede sin senere almindelig bifaldte Antagelse, at Beskrivelsen ikke kunde være forfattet 1553, var hentet fra følgende Sted, som ogsaa jeg maa anføre in extenso:
„Item kunde man forfare af Bispernes Bøger og Breve,
som de lode efter sig udi Hammer, at der, som nu ere Maaser
og Gaaremyrer og slemt Uføre, der var paa den Tid herlige
Fiskevande, saa at Hammers Borgere og Indvaanere finge
der megen Fisk nok til Bedste; noksommelig ogsaa bevises
kunde, dersom Rigens Fiender paa den Tid ikke havde
opbrændt og forstyrret Hammers Gaard.“
Hvad er Meningen af dette Sted? Analyserer man det, faar man Følgende: Nogle fordums „herlige“ Fiskevande ere efterhaanden forvandlede til Sumpe og Moradser. Men at de virkelig i sin Tid have været Fiskevande, det kunde man engang i Verden bevise af Bispernes Bøger. Nu kan man derimod ikke mere bevise det, thi Rigets Fiender have brændt Hamar Gaard (og dermed ogsaa hine Bøger).
Berg antog, at der ved Branden og Forstyrrelsen maatte tænkes paa, hvad der i Syvaarskrigen (1567) foregik, og at altsaa Beskrivelsen maatte være yngre end 1567. Dette er naturligvis uforeneligt med Storms Betragtning, at Beskrivelsen er forfattet i det i Intimationen angivne Aar 1553. Han maa altsaa søge at udfinde andre og ældre Brande og Forstyrrelser. Til den Ende henviser han til nogle Begivenheder, der vides at have fundet Sted i 1453 og i 1502. I disse Aar kan virkelig ogsaa Hamar Gaard siges at have været i „Rigens Fienders“ Vold, indtagen første Gang af Kong Karl Knutssøns Tropper, anden Gang af oprøreren Hr. Knut Alfssøn. Men han overser, at ved ingen af disse Leiligheder er der nogensomhelst Anledning til at antage, at Bispegaarden skulde være „opbrændt og forstyrret“
