at fortælle udenfor hans Nævnelse som Deltager i Møder og Statsakter, men paa Oplandene synes han at have været en Sagnfigur. Til hans Tid henføres, som vi have seet, baade et Svensketog og en af Borgerangivelserne, til hans Tid ogsaa et Tal (300 eller med en Variant 3000) paa Hamars Communicanter, og endvidere til hans Tid en gammel Priskurant, der beretter, at man kunde udi Bisp Sivords Tid kjøbe den bedste Alen Fløiel for 8 Skilling og Silketøi for 3 Skilling for Alnen, „men hvor god Mynten var i de Dage, det maa Gud vide“; ligeledes kunde man holde en Discipel i Skolen for 8 Skilling om Aaret o. s. v. Jeg negter ikke, at disse Varepriser fra „Biskop Sivords“ Dage tvinge mig til at tænke paa et Sted i Peder Paars, det nemlig, hvor en Borger i en liden jydsk Kjøbstad fortæller saalunde:
– – Ach, jeg seer, det er mod Verdens Ende,
Alting forværres. Mig har sagt min salig Fâr,
At i Kong Erichs Tid slig Kjøb paa Alting var,
Før vi begyndte her i Landet saa at synde,
Man for sex Skilling fik af bedste Øl en Tønde,
For otte Skilling man da kjøbte bedste Soe,
Man ikkun gav en Mark paa Torvet for en Koe.
......................................
......................................
Men samme Varer nu dog sælges saa ulige,
Nu man i Tjeneste en lumpen skiden Pige,
En Kokke-Tøs kan ey for fire Daler faae.“[1]
Mon ikke den jydske Spidsborger har havt omtrent samme Bekjendtskab til „Kong Erichs“ Archiv som Forfatteren af Hamars Beskrivelse til „Biskop Sivords“?
Et Argument, hvorpaa J. Chr. Berg i sin Tid i
- ↑ Peder Paars, 4de Sang, 1ste Bog.
