Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/255

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest


Ihvorvel saaledes „Bispernes Breve og Bøger“ ikke danne Grundlaget for Beskrivelsen, saa ere disse dog unegtelig paaberaabte i denne paa flere Steder. Kun Skade, at Paaberaabelsen altid sker paa en saadan Maade, at Mistanken strax vækkes om, at Forfatteren ikke citerer Dokumenter, han selv har seet og benyttet, men alene anfører Beretninger, der efter Forlydende dengang skulde have været at finde i hine Breve og Bøger.

Der fortælles i Beskrivelsen efter „Bøgerne“, at Hamar ved Aar 1300 skal have havt 1800 Borgere eller, som de ogsaa kaldes, „væragtige Mænd“, et Antal, som dog i „Biskop Sivords Tid“ (ɔ: omtrent 100 Aar senere) skulde være formindsket til nøiagtigt det Halve, 900. Det følger af sig selv, at ogsaa Prof. Storm fuldt er enig i begge disse Tale Umulighed. Da han imidlertid tror paa Ægtheden af Intimation og Beskrivelse, maa han forsøge en Forklaring af disse høie Talangivelser og stræbe at udfinde, hvorledes de „trohjertige“ Archivforskere af 1553 have kunnet misforstaa „Bøger og Breve“ paa en saadan Maade. Han foreslaar da at antage, at Byen Hamar er forvexlet med Hamar Stift. Han anser det da „ikke usandsynligt“, at der ca. 1300 har været holdt en Mønstring paa Hamar over 1800 Mand, hvilket nogenlunde skulde svare til halv Almening af Stiftets antagne Folkemængde (ca. 24000 Mennesker), ligesom der ogsaa ca. 1400 „kan“ have været holdt en lignende Mønstring over 900, idet ved den sidste Leilighed „maaske ikke alle Dele af Oplandene ere medtagne“. Denne Fortolkning kan maaske ved første Øiekast forekomme ret skarpsindig. Men for det første hviler den paa blot og bar Gjætning, og dernæst er den, nærmere beseet, ikke engang sandsynlig. Thi sæt endog, at „Mønstringer“ ved begge de angivne Tider have fun-