godt Stykke forud for den, man ellers kjender fra det sextende Aarhundredes Midte, staa vi her – forudsat at Storms Beviser holde Stik – ligeoverfor et mærkeligt Phænomen i vor Literatur. Spørgsmaalet faar saaledes en større Interesse endog for danske Lærde, end et særligt norsk Emne i Regelen kan paaregne, og det kunde derfor være tænkeligt, at ogsaa en eller anden Historiker eller Sprogkjender i Broderlandet vilde give sit Indlæg med i den Debat, jeg her aabner med min lærde Collega.
I den Intimation, der vistnok findes i alle Udgaver og Haandskrifter af „Beskrivelsen“, berettes, at paa Hammer Gaard – det vil sige den forrige Bispegaard, der 1537 var seculariseret og forvandlet til Residents for den kgl. Befalingsmand – vare i Aaret 1553 den 22 Juli hos denne Embedsmand, Christiern Munk, forsamlede en ældgammel, ja hundredaarig Cantor Trugels,[1] tre andre navngivne Sogneprester og Kanniker, foruden
- ↑ Cantor Trugels var Biskop Hermans (1488–1503 eller 1504) Brodersøn (Dipl. Norv. VI. p. 750). Herman immatrikuleredes i Rostock 1473, rimeligvis nogle og tyve Aar gl. Trugels kan saaledes ikke have været saameget yngre end sin Onkel, ifald hans Alder rigtig er angivet i Intimationen. Herpaa skal jeg dog ingen Vegt lægge, da jo Enhver ved, hvor løse Aldersangivelserne i hin Tid vare, ligesom jo Brodersønner godt kunne være jevngamle med Farbrødre, ja for den Sags Skyld ældre. Mere stødes jeg ved Bemærkningen om den „skjønne Gaard“, om hvilken det siges, at den (fordum) „laa“ ved Korskirken og (fordum) „tilhørte“ Hr. Trugels. Thi hvorfor skulde denne Gaard i 1553 ikke fremdeles existere og være i Cantors Besiddelse? Man berøvede jo ikke Kannikerne deres Embedsgaarde?
