den blev solgt til udlandet for 320 kr. og skal nu efter sigende eies af „en rig tyrk i Ægypten“. Denne perle havde en ganske eiendommelig form: den lignede fuldstændig en ekenød i hams.
Ifølge hr. juveler Tostrups velvillige meddelelse er i hans tid de fleste og smukkeste perler fiskede i Sigdal, i Oselven ved Bergen, paa Jæderen, i Berbyelven ved Fredrikshald, i Hallevandet ved Laurvik og i Hurum. I nordre Throndhjems amt findes ogsaa perler, men de er smaa og lidet verdifulde.
„Utvilsomt – siger hr. Tostrup – trives perlemuslingen bedst i kalkholdige vasdrag. Man vil paa enkelte steder finde masser af smaa og forkrøblede perleskjæl, med tynde og gjennemsigtige vægge. I disse findes ikke brugbare perler, og grunden kan antagelig kun være den, at vandet mangler kalkholdighed, da jo baade skjællene og perlerne bestaar af kalk. Til saadanne elve vilde det derfor være interessant at henføre kalk eller kalkholdige stene, der burde nedlægges ved elvens øvre ende.“
„Fredning er en hovedsag for bibeholdelsen af den bestand af perleskjæl, man endnu har tilbage. Paa grund af den uindskrænkede tilladelse, eierne af elvene nu giver omstreifere til at optage endog hestelæs af muslinger, gjør, at allerede flere forhen rigt besatte elve nu saagodtsom er øde. Kunde der bidrages til at faa elve, hvori skjæl ikke findes, besatte med nogle hundrede muslinger, maatte det visselig være en sag af stor betydning for senere eiere. Omkostningen vilde maaske blive 3 à. 4 kroner. Der er utvilsomt mange, der gjerne vilde overføre perleskjæl til sine elve; men man ved ikke, hvor saadanne kan erholdes. Derfor vilde det være ønskeligt, at eiere af rige perleførende elve blev opfordrede til i aviserne at opgive deres adresse og prisen paa muslingerne.“
