Elvene var udfiskede, og da ingen privilegier eller
friheder længere var knyttede til fiskeriet, har det neppe
lønnet sig at anvende tiden til at søge efter perler hverken
paa Jæderen eller andensteds.
De her meddelte oplysninger om Norges perlefangst i det 17de og 18de aarh. er hentede fra rigsarkivets samlinger: kancelli-indlægge samt rentekammerets resolutioner og kopibøger. Disse kilder standser ved adskillelsen fra Danmark og indeholder neppe stort mere, end hvad der her er meddelt. Jeg maa kun bede undskyldt, at tiden ikke har tilladt mig at lægge det frem for læseren i en mere bearbeidet skikkelse.
Det vilde selvfølgelig have sin store interesse at forfølge perlefangstens historie lige ned til vore dage, navnlig for derigjennem at komme til kundskab om, hvilke elve der har vist sig at besidde de for muslingens trivsel nødvendige egenskaber. At fiskeriet aldrig helt er nedlagt, derom haves mange vidnesbyrd, og paa Jæderen har der ogsaa i vort aarhundrede været fisket mangen stor og smuk perle.[1] Det er imidlertid meget vanskeligt at erholde oplysninger om bedriftens udbytte gjennem en længere aarrække. Jeg har henvendt mig til flere af Christianias juvelerer, der velvillig har meddelt mig, at perler stadig falbydes af bønderne. Hr. juveler Tostrup har i ca. 55 aar indkjøbt norske perler fra de forskjelligste egne af landet til et beløb af omtrent 1000 kr. aarlig. Det mest verdifulde exemplar, der har været i hans eie, var fisket paa Jæderen og veiede henved et halvt lod;
- ↑ Jfr. Kraft: Topografisk-statistisk beskrivelse af kongeriget Norge, Chr.a 1830, IV, 75 f.
