Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/237

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
233
DE NORSKE PERLEFISKERIER I ÆLDRE TID.

perle, som dog er ganske unødvendig, da den, som har mindste kundskab om dette fiskerie, strax uden at aabne muskelen seer, om den har perle eller ikke, og om den har perle, kan endnu en øvet haand aabne den med dertil fornødent instrument, uden at dræbe moderen, som derefter med de øvrige igjen sættes i vandet uden skade. Nogle overordentlige indtrufne tørre sommere og stærke frostvintere har i endel aar ligeledes gjort stor skade, da ikke meget dybe smaa elve ere om sommeren udtørret og vinteren bundfrossen, saa at muslingerne, som vel flytter fra det grundere til dybere vande, intet sted har fundet og derover døde, ligesom de der endnu i saadan tørre sommere kand søge det endnu lidet vand i saadan elv eller bæk, da er udsatte for rovfugle, især kragerne, som lettere paa grunden end dybet dræber den. Jeg vilde derfor troe, at nogen ophold i fiskeriet ei vilde skade, naar der ikke paa den anden side var at befrygte.

2. At perlemuslingerne vilde tabe den perle, de imidlertid havde frembragt til fuldkommenhed, da det af erfarenhed er bekjendt, at naar den er kommen til nogen størrelse, enten den saa er bleven blank eller brun, ei lettelig kan bevares af moderen, men ofteste tabes, da stedet, hvor den avles, indeholder det mindste rum af den hele mussel, og moderen, for at faae den rund, altid spiller med den aaben og ofte slipper den i vandet, hvor den er rent tabt og bortskylles med strømmen.

Over alt er fiskeriet for nærværende tid meget slet, og min fangst ganske ubetydelig baade i hensigt til størrelse og mængde, og som Deres høi-velbaarenhed vil blive overtydet om, naar jeg ved min forpagtnings ende underdanigst efter forpagtningsconditionerne skal udbede mig samlingen til det kongelige hof recommenderet.