mellem adelige og uadelige. Den senere Lagmand, men tidligere Erkebispetjener Oluf Mogenssøn betegnes i et og samme Aar (1533) snart som en Mand af Vaaben,[1] snart kun som „ærlig og fornumstig Mand“, ved sidste Leilighed mærkelig nok netop ved Siden af en anden, der kaldes „velbyrdig Svend“;[2] 1549 som Lagmand er han ogsaa kun „ærlig og fornumstig“. Den i Erkebisp Olafs Tid af og til forekommende Haakon paa Egge er i Dokumenter kun „en ærlig Dannemand“,[3] men har dog ellers været antaget for Adelsmand, hans Slægt kaldes Adelsten og hans Datter formodes gift med en adelig.[4] Han kan tænkes at have været „Frimand“. En lignende Formodning kunde jeg være tilbøielig til at nære om den Olaf Tørrissøn, der var Erkebiskop Olafs Tjener, siden gik i Christian den tredies Tjeneste og omsider blev dræbt i Begyndelsen af Syvaarskrigen. Hans Familie kaldtes undertiden Gyldensø.[5]
- ↑ Dipl. Norv. V, S. 797.
- ↑ Dipl. Norv. XI, S. 710.
- ↑ Dipl. Norv. IV, S. 807.
- ↑ Samll. t. N. F. Spr. o. Hist. I, S. 55. Haakon paa Egge besatte 1529 Jemteland paa Erkebispens Vegne (Samll. t. N. F. Spr. o. Hist., I, S. 54–55), og ved Mødet i Bod 1533 nævnes han mellem Personer, som vides at have været Erkebispens Tjenere. D. N. IV, S. 807. Paa Listen over Sædesvendene mangler han derimod.
- ↑ Se om ham mit Skrift „Krigen nordenfjelds 1564“, S. 8, 12, Norsk hist. Tidsskr., III, S. 326, Norske Rigsregistranter, I, S. 591.
