Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/219

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
219
DE NORSKE PERLEFISKERIER I ÆLDRE TID.

men man fandt kun nogle faa – antallet nævnes ikke – modne og umodne perler, som leveredes til Norman, af hvem disse 5 fiskere tilsammen erholdt 12 skill. danske for 6 dages arbeide! – Anden gang fiskede de i 1721, 3 dage før og 3 dage efter St. Hans, efter mundtlig ordre af Norman, som derpaa drog videre i embeds medfør. Han udnævnte lensmanden Niels Pederssøn Wiig til sin fuldmægtig ved muslingernes aabning, og i dennes overvær blev 3 à 4 tønder skjæl aabnede, men kun endel umodne perler blev fundne. – Tredie og sidste gang fiskede de i juli 1724, da de i løbet af 1 dag tog op ca. 3 tønder skjæl, hvoraf ca. 2 tønder blev aabnede i Normans overvær, men den ene tønde kastet ud igjen; fangsten udgjorde 34 perler, hvoraf dog blot – 4 var modne, og af disse var en saa stor som „en maadelig ert“, to som et stort knappenaalshoved, men ikke ganske runde. Fiskernes indtægt beløb sig ogsaa denne gang til 12 skill. danske, hvorfor de for eftertiden begjærer sig fritagne for et saa lidet lønnende arbeide. Kommissionen foreslaar, at fiskeri i Hareidelven indstilles nogle aar, da muslingerne er saa smaa og unge.

Ved denne tid synes Normans virksomhed at være indskrænket til Romsdals amt, hvor han ogsaa maa have boet. Allerede i begyndelsen af 1724 var han afsat fra inspektionen ved de jæderske perlefiskerier, der var overdraget lensmanden Jon Torlakssøn Skeye, som imidlertid allerede samme aar maatte vige pladsen for sognepresten til Lye, hr. Gabriel Schanche, og byskriveren i Stavanger, Ulrik Frederik Aagaard.

Normans afsættelse var Ditlev Vibes verk. I en erklæring af 20de mai 1724 siger han, at han ikke forstaar, hvorledes en saadan person skal kunne yde hendes majestæt nogen virkelig tjeneste, „anerwogen ich ihn für