Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/217

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
213
DE NORSKE PERLEFISKERIER I ÆLDRE TID.

undersaatter allerunderdanigst skal svare og betale.“ § 5 er helt ny og krævede i sin oprindelige form, at der i hvert amt i de 3 stifter skulde udtages 24 mand til perlefiskere. Vibe gjør imidlertid opmærksom paa, at dette vil beløbe sig til et antal af 216 fiskere, og naar hver faar en fridreng, i alt 432 mand komme til at nyde de i §’en nævnte friheder. Denne etat syntes dog Norman beskeden nok; thi senere udtalte han for Vibe, at han til en rationel drift af de norske perlefiskerier trængte en liden arme paa 4 à 6000 mand. Forordn. tillader ham kun at ansætte 5 fiskere og 5 fridrenge i hvert af Christianssands stifts trende amter. Naar drengen har tjent ved perlefiskeriet tro og flittig i 4 aar, „da skal inspecteuren allerunderdanigst give hendes majestet dronningen samme tilkiende og nærmere ordre derom forvente.“ Dette sidste punktum havde i Normans udkast en ganske anden form, idet det hed, at naar drengene havde tjent perlefiskeren i 8 aar, skulde inspektøren give dem afsked og pas, at de ved perlefiskeriet havde tjent ærlig og redelig i ovennævnte tid, „og skal de da ey alene siden være fri for ald anden vores tieneste, men end og frem for nogen anden antages til pærlefiskere, naar nogen af de gamle pærlefiskere ved døden afgaar.“

§§ 6, 7 og 8 indeholder lutter nye bestemmelser; den første om straf for ulovligt fiskeri af dem, der eier gaard og grund langs elvene, samt for perlefiskernes forsømmelse; § 7 foreskriver, hvorledes perleforsendelsen med posten skal foregaa, og § 8, at inspektøren skal have en fridreng og fri skyds i de 3 stifter. § 9 er derimod med et par forandringer en gjentagelse af rettergangsbestemmelserne i § 5 i forordn. af 1707.

Ved disse aktstykker ligger tillige udkast til dronning Lovises bestalling og instrux for Abraham Norman som inspektør i Bergens, Christianssands og Akershus