sig ret til fri skyds, der dog ikke skal benyttes til egen „particulaire nytte, mens alene til deris kongel. mayt.s tieniste“. Samtlige disse poster ønsker han optagne i en instrux, som han gjerne saa snart blev udfærdiget til hans underretning og fremhjælp. – Hele memorialen blev imidlertid lagt ad acta, og der er intet hensyn taget til den ved udfærdigelsen af reskriptet af 9de august 1717.
Men Abraham Norman var ikke den mand, der gav tabt; projekter og memorialer synes at have været hans specialitet. Christianssands stift blev snart et altfor indskrænket territorium for denne opadstræbende mand, der gjerne vilde se sig selv i spidsen for en liden arme af perlefiskere paa flere tusinde mand. I 1718 indleverer han da ogsaa et vidtløftigt forslag til forandringer i forordningen af 1707. For det første skal hans magtomraade udstrække sig ogsaa til Bergens og Akershus stifter, dernæst kræver han alle bøder forhøiede, straffen skjærpet, inkvisitionsretten udvidet etc. Bøderne skal ikke længer tilfalde dronningen, men inspektøren selv, hvad der ikke netop kan betegnes som et beskedent forlangende. – Meget af dette bliver virkelig slaaet fast ved forordningen af 28de mai 1718, men flere af hans krav vises tilbage, hvad han uden tvil kan takke Ditlev Vibe for. Bøderne skal fremdeles tilfalde dronningen, der kan anvende dem efter behag (§ 2). § 4 faar det vigtige tillæg, at de af inspektøren antagne fiskere ikke blot maa holde en dreng fri for udskrivning, „men skal end og for alle landsens paalæg, saa som skytz, tingmand,[1] vedevagt[2] og deslige aldeles være forskaanet, de allernaadigst paabudne skatter undtagen, hvilke de som andre
