hvilken iver jæderbuen fra barnsben af lagde sig efter perlefiskeri, og til hvilke resultater hans opmærksomme iagttagelse af perlemuslingens natur havde ført. Hans opfatning vil vistnok ikke kunne bestaa for den moderne fysiologis domstol; men ikke destomindre vil man altid med tilfredshed lægge mærke til et saadant vidnesbyrd om, at der hos den tids bønder fandtes baade trang og evne til at danne sig et nogenlunde fornuftigt begreb om den naturproces, der frembragte de smukke, skinnende tingester, som den fornemme verden satte saa stor pris paa. Relationen blev sendt Ditlev Vibe til erklæring, og denne har vistnok ubetinget anbefalet iverksættelsen af de af Nobel foreslaaede foranstaltninger, hvilket ogsaa sker ved reskript af 9de august 1717. Dette er omtrent en ordret gjengivelse af Nobels forslag om indsættelse af underinspektører ved de fire elve paa Jæderen samt om tiden og maaden, hvorpaa fiskeriet der skal drives. Nødvendigheden af disse foranstaltninger begrundes ved, hvad Nobel har anført om de i svang gaaende bedragerier, om salg af perler til fremmede eller indfødte, „der under en masque oc et andet sprog kiøber af bønderne, som ellers ikke tør lade sig merke at have perler tilfals“.
Allerede før amtmand Nobels relation var afgaaet, var der fra Stavanger afsendt en anden indberetning om perlefangsten i stiftet af en mand ved navn Abraham Norman, der siger sig at være dronningens inspektør over perlefiskerierne i Christianssands stift, men hvis udnævnelse som saadan ialfald ikke kan have været Nobel bekjendt, hvad der dog synes besynderligt, da Normans memorial er dat. 29de mai 1717. – Norman beretter ogsaa om underslæb og ulovlig handel, idet „adskillige fornemme folch saa vel af geistlig som af verslig stand enten endnu har i sin værge eller til fremmede under
