Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/213

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
209
DE NORSKE PERLEFISKERIER I ÆLDRE TID.

dend er. Det er heller ingen af dennem, som tvile derpaa, mens siger sig gandsche at være forsichret derom, at de brune perler ere de moenede, og de klare iche at være kommen til deris maturitet, og med saadanne raisons, som mand schulle siunis at være valable, har de og øyensiunlig ført mig udj dend tanche at troe, det saa forholder sig. Thi naar mand aabner een mussel, som haver en temmelig voxen perle udj sig, viiser det sig udj dend, fra hvad sted perlen haver taget sin begyndelse at auflis dybt udj musselen; og ligesom dend er tiltagen at voxe, viisis dend wey sig, perlen har taget at fløtte sig ud ad. Saa lenge dend da endnu voxer og fløtter sig frem og frem udj det klare og schinnende af musselen, er og perlen alle tiider ligeleedis klar og skinnende, mørchere heller klarere af skin, ligesom musselen self kand være af coleur, mens naar dend har fløttet sig saa vidt, at dend er kommen udj det brune af musselen, og er nær ved at gaae ud heller fødis, bliver og perlen bruun og omsider af saadan coleur som musselen er udenpaa, indtil dend bliver schiel heller mussel med tiden i vandet, som de gamle perlefischere siger at have observeret.“[1]

„Med perlefangsten i almindelighed har jeg gjort forbud indtil videre eders kongel. mayestets allernaadigste ordre at indeholdis, sampt udnefnt visse mænd til at paagriibe og fengslig anholde uden forschiel huem de udj elvene kunde betreffe med u-loflig perlefangst at befatte sig.“

Denne amtmand Nobels relation forekommer mig at være ganske interessant; thi foruden at give os en karakteristisk skildring af, hvorledes perlesmugleriet dengang dreves paa Jæderen, beretter den ogsaa, med

  1. Om flodperlemuslingens natur findes en afhandling i den norske fiskeriforenings tidsskr. 1888, s. 252 ff., hvortil henvises.