Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/212

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
208
A. TARANGER.


„Siden med perlefangsten heller fischieriet siunis mig best at kunde fortfaris paa saadan maade, at naar tørre sommere indfaldt, heller dend tiid elvene om sommeren var liden, schulle disse foromrørte under-inspecteurs heller lensmend (hvad mand vil kalde dennem) det indberette og erholde ordre huer udj sin elv ved 10 à 12 af de schicheligste og om perlefangsten mest erfarne mend, mand viste, at optage perle-musseler, som schulle fylles udj tynder og kar, mens iche aabne nogen mussel eller schiel uden udi amptmandens, foegdens eller ober-inspecteurens nærværelse under 50 rdr.s straf efter forordningen, hvis nogen kunde bevisis ichun en eeniste schiel uden udj deris nærværelse og aasiun at have aabnet, og hvis saadan mussel schulle findis aabnet, enten i elven heller paa landet, uden at mand kunde faa at viide, hvo gierningen hafde begaaet, schulle under-inspecteuren, som derved iche havde haft bedre indseende, have det sit aars gage forbrudt. Mens naar perlemussellerne lovligen saaledis udj amptmandens, foegdens heller ober-inspecteurens overværelse blef aabnet, som meldt er, schulle hvad perler der udj fandtis, betalis efter forordningen og pengene deelis fischerne imellem, hver sin lige deel.“

„At forekomme, det ingen u-moenede perler sohulle blive optagne, haver jeg flittig af vittige mend, som her ved stedet ere saa kyndige om perle muslernis natur og egenschab, som jeg troer ingensteds, eftersom de allerfleeste fra barns been, naar de endnu iche kand gjøre andet gafn end vogte qvæg om sommeren, stedse ligger i elvene at søge efter perler, og saa fremdelis, til de kommer til mands aar, ladet mig informere paa hvad maade det schulle kunde laede sig giøre, mens de meener, det er umueligt. Vel siger de at kand skiønne, om en mussel har perle udj sig eller iche, mens iche af hvad bonitet