Bergens Kongsgaard (1521)[1] omtalt „Knabefade“, paa første Sted i Modsætning til „Herrefade“. Det er altsaa aabenbart, at Knabe i disse Tilfælde har været enstydig med, hvad man hyppigere kaldte „Hofmænd“. Men dernæst finder man Knaberne tydelig nok omtalte som bosiddende Folk af en Stilling over Bøndernes, f. Ex. i et Brev fra Vincents Lunge af 1525 („alle rige Knaber og Hustruer“)[2] i det nysnævnte Citat fra Sogn og i et andet Brev fra samme Aar, hvor der fortælles, at under Christiern II.s Kamp ved Elfsborg blev Kjeld Thordssøn, „en Knabe af Hedemarken“, skudt.[3] I det følgende Aar skriver Danmarks Rigsraad til den norske Erkebiskop om, „hvad af Adel og Knaber ere“,[4] ikke at tale om et paa Plattydsk affattet Brev af 1398, hvor Knaber ligefrem er enstydigt med Væbnere.[5] I Slutningen af det sextende Aarhundrede nævnes tre Knaber i Bohuslen.[6] Senere, endnu i det attende Aarhundrede, er Knabe en Betegnelse paa rige Folk, ei alene blandt Bønderne, men stundom, som det synes, ogsaa blandt Borgerfolk. Saaledes skriver Vicestatholder Johan Vibe i 1708: „Desuden gives her og Knaber og uden Throndhjems By boende Borgere her og der i Landet ved Søkanten, hvor Fiskeri falder, Vrag og sligt, som kan forulykkes, som de profitere af, og ere somme store bemidlede Folk og give Kongen en ringe Ting.[7]
- ↑ Norsk hist. Tidsskr. 2. R., II, S. 298.
- ↑ Dipl. Norv. VII, S. 653.
- ↑ Dipl. Norv. IX, S. 713.
- ↑ Aktstykker til Nordens Hist. i Grevefeidens Tid, udg. af C. Paludan-Müller, II, S. 9.
- ↑ Dipl. Norv. V, S. 277.
- ↑ Biskop Jens Nilssøns Visitatsbøger, udg. af Y. Nielsen, S. 191, 207, 211.
- ↑ B. Moe, Tidsskr. for den norske Personalhistorie, I, S. 512.
