Gods henlagdes, som bekjendt, under vedkommende kongelige Befalingsmænd, dog saa, at i det mindste til en Tid Erkestolens Gods ogsaa udenfor Throndhjems Stifts Grændser laa til Stenviksholm.[1] Man ser dog, at den nye Regjering har respekteret Erkebiskoppernes Forleningsbreve. Saaledes vedbleve, som vi have seet, de ovenfor omtalte, af Erik Walkendorf belenede Personer at nyde disse beneficia, og i 1548 bekræfter Kongen et af Erkebiskop Olaf udstedt Forleningsbrev for den forrige Sædesvend Olaf Thordssøn paa en Gaard i Helgeland.[2] En „Sædesvend Bispens“, Gudleik paa Strand, der før Reformationen opføres i Nes Thinglag (formodentlig Hallingdal), synes at være den samme Gudleik Thjostolfssøn, som i 1540 var Lensmand i Valders, og som endnu levede 1556.[3]
Vi have ovenfor (1532) seet Sædesvendene i Sogn omtalte ved Siden af „Knaber“. Ved saadanne forstodes, som bekjendt, en af Loven ikke omtalt, men dog faktisk existerende Klasse, der stod midt mellem Bønder og Adelsmænd. Navnet findes anvendt ei alene i Norge, men ogsaa i Danmark,[4] i Sverige[5] og i Finland.[6] Hos os ser man i Dokumenter fra Akershus (1487)[7] og fra
- ↑ I et utrykt Kongebrev, dateret Brunsvig (hvor Christian III. da opholdt sig i Anledning af Forhandlinger med det schmalkaldiske Forbund) 8de April 1538 (Langeb. Dipl.), vil man finde noget herom, cfr. N. Rigsregistr. I, S. 53–54.
- ↑ N. Rigsregistr., S. 100, cfr. ovenfor S. 6.
- ↑ Medd. fra Rigsarch. I, S. 192. D. N. II, S. 840. VII, S. 831.
- ↑ Resens Udg. af Hirdskraaen, S. 8, Dr. Oluf Nielsens meget interessante Bemærkning i Jydske Samll. I, S. 342–343, II, S. 395–396 samt i Fortalen til Dueholms Dipl. S. XVIII–XIX.
- ↑ H. Forssell, Sveriges inre Historia, I, S. 102–103.
- ↑ Koskinen, Klubbekriget. Helsingfors 1864. S. 62–63.
- ↑ Dipl. Norv. II, S. 693.
