Vibes mening saa vel affattet, „dass er nicht verbessert, noch etwas dazu gefügt werden könne“.
Med projektets 3die punkt er han derimod mindre tilfreds, da han formoder, det vil lægge altfor stor magt i oberinspektørens haand. Høyer har nemlig foreslaaet, at man inkvisitorisk skal lade undersøge, om nogen skulde være i besiddelse af uretmæssig erhvervede perler-, en undersøgelse, der efter Vibes mening vil komme til at falde høist uheldig ud, hvis Høyer skal blive forordnet som inkvisitor, „da er undt Seine famielie, so vielleicht die coupabelsten (ɔ: de mest skyldige) freigehen, andere aber unter strafe gezogen werden sollten.“ Han foreslaar derfor, at det ved en plakat skal bekjendtgjøres, at de, som maatte være eiere af saadanne perler, inden en vis frist skulde aflevere dem mod halv betaling, og i tilfælde af modvillighed være tyvs straf undergivne, særlig effektivt antager han, at dette paabud vilde blive, om skifteforvalterne maatte angive de paa skifterne antrufne perler. Ved §’ens endelige affattelse blev Vibes forslag taget til følge, og den frist, inden hvilken perlerne mod halv betaling kan leveres til oberinspektøren, udstrækkes til et halvt aar efter forordn.s publikation; efter den tid bliver eieren at anse som en, der med tyveri omgaaes. Hvad enten Høyer har bragt denne § i forslag for at kunne chikanere sine fiender i Stavanger eller ikke, saa viser den ialfald, at de tidligere forbud mod ulovligt fiske ikke har kunnet overholdes, hvad der jo i og for sig er ganske naturligt; thi det maatte være et aarvaagent politi, der skulde kunne hindre ulovligt fiske i de jæderske elve, og historien om perleprovstens og Cort Høyers forretninger tyder jo ikke paa, at man har havt synderlig respekt for forbud af denne art.
