Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/205

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
201
DE NORSKE PERLEFISKERIER I ÆLDRE TID.


§ 1, der svarer til den tidligere forordnings §§ 1 og 2, opregner de elve i Stavanger amt, hvor det fremfor alt er forbudt uvedkommende at drive perlefiskeri; de er: Nærims- (Haa-), Figgen-, Stenbros- og Kvadsems-elvene. Forbudet gjælder dog ogsaa „alle andre elve, hvor nogen perlefangst er, eller kand opfindes i bemelte ambt.“ – Straffeansættelserne er meget detaljerede og forskjellige for de forskjellige slags overtrædere: geistlige, høie eller lave civilbetjente, over- eller underofficerer, soldater og almindelige folk. Over bøderne disponerer dronningen. Til denne § har Ditlev Vibe intet at erindre, da intet er billigere, end at et saadant regale paa alle mulige maader konserveres og overtræderen tilbørligen straffes. Ligeledes finder han det billigt, at den ulovlige fangst efter projektets forslag skal være forbrudt, naar dette paabud blot ikke maa gives tilbagevirkende kraft; thi det er at befrygte, at, hvis alle begangne tyverier skulde undersøges, „die inquisition unter dem prætext des königl. interesse, in der that aber auss animosité undt begierde sich zu rächen, zu weit gehen mögte, da dann eine an sich selbst juste und billige sache eine ganz andere couleur bekommen undt der schuldige mit dem unschuldigen, dieser mit jenem confundieret werden dörffte.“ Ved forordningens endelige affattelse blev Vibes raad fulgt.

§ 2 foreskriver, at 3, 4 à 5 mænd skal ansættes som perlefiskere ved hver elv, og indeholder desforuden en taxt, som i § 6 af forordn. af 1691, samt fastsætter straffen for de fiskere, der sælger perler til andre end de beskikkede inspektører: første gang skal de bøde 30 rdr., anden gang 50, og sker det oftere, skal de være tyvsstraf undergivne efter loven eller forordn. af 4de marts 1690. Kjøberen straffes paa tilsvarende maade. – Denne § er efter