været den største perlenegotiant, erhvervet sig en meget exact connaisance til perler og de ved perlefangsten foregaaende bedragerier, hvad obersecretair Sehested og jeg begge for provstens vedkommende kan bevidne, da han, efter at have gjort vort bekjendtskab, aldeles ikke lagde noget dølgsmaal paa, hvorledes eders mayst. blev bedragen, og hvorledes han selv havde ladet perler sælge i Holland, og vel ogsaa endnu kunde have fremvist nogen, om han ikke havde frygtet for følgerne. Hvad denne Cort Høyer anbelanger, saa vil han ikke kunne nægte, at han for omtrent 5 aar siden præsenterede mig en æske med norske perler, om hvis bonitet i jeg vistnok ikke kan dømme, da jeg aldrig har seet saadanne; men formodentlig blev de tagne for gode, og han er vel senere bleven dem kvit.“
„Dette er, allernaadigste konge og herre, hvad jeg ved om Cort Høyers person: til at have opsigt med perlefangsten er han meget beqvem; men for hans troskab tror jeg neppe, at mange vil gaa i borgen, og navnlig ikke i Stavanger; idetmindste vil ikke amtmand Hammond melde sig som hans cautionist, desformedelst at de begge med hinanden paa saadan maade broullierer, at, om de begge skal have opsigt med perlefangsten, tør man neppe haabe paa nogen god harmonie, og følgelig vil ingen god effect deraf kunne resultere.“
Cort Høyers projekt var en udvidelse af forordningen af 1691, der i alt væsentligt gaar ud paa nærmere at bestemme straffen for ulovligt perlefiske samt at forlene overinspektøren, Cort Høyer selv, med en rent inkvisitorisk myndighed. Forslaget selv er tabt, men ved at sammenholde den nye forordning af 14de mai 1707 med Vibes erklæring, kan vi danne os en fuldstændig nøiagtig forestilling om dets indhold.
