han tillige udnævnt til supplikations- og stævningsskriver, men blev som alle andre af byens embedsmænd forløvet fra sit embede, da Stavanger ved kgl. resol. af 4de december 1686 blev berøvet sine kjøbstadsrettigheder. Høyer fik imidlertid efter ansøgning den 3die oktober 1687 bevilling til at drive gjæstgiveri i Stavanger, og da byen ved reskript af 1ste marts 1690 atter fik sine privilegier fornyede, blev han den 8de marts s. a. indsat i sit forrige embede. Den 11te september 1694 blev han oberraadmand, den lode december 1701 efter statholder Fr. von Gabels ordre suspenderet og tiltalt for mislig embedsførsel, men frikjendt af høiesteret og døde i embedet den 31te december 1710 i sit 57de aar.[1] Denne mand synes i flere henseender at have været kvalificeret for perleinspektør-bestillingen, som han formodentlig har søgt i 1707, samtidig med at han indleverede et forslag til en ny forordning om perlefangsten i Norge. Ditlev Vibe, der dengang var obersecretair i kancelliet, giver, før han gaar over til behandlingen af det fremsatte forslag, en skildring af Høyers personlighed, saavidt „samme er ham bekjendt“; jeg følger hans exempel og meddeler først en oversættelse af den af Vibe leverede karakteristik; den vil stille flere af de foreslaaede forandringer i forordn. af 1691 i sit rette lys.
„Ingen mand i Norge – siger han – er efter min formening mere kapabel til at yde eders mayt.s kongelige fru moder nyttige tjenester ved atter at bringe dette dels ved betjenternes negligence, dels ved hemmelige og offentlige tyverier i decadence bragte regale paa fode igjen, end netop den omtalte Cort Høyer; thi for det første har han forstand god nok, hvis han blot vil bruge
- ↑ Personalhist. tidsskr. II, 213 f.
