Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/201

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
197
DE NORSKE PERLEFISKERIER I ÆLDRE TID.

stift efter forordn. af 1691 er ansat en ober-inspektør, saa er kontrollen med de østlandske og nordenfjeldske perlefiskerier overladt distriktets embedsmænd. I en memorial, dat. Kjøbenhavn 14de juni 1701, opregner en vis Jens Gude de søndenfjeldske elve, der er bekjendte som perleførende; men udtaler tillige sin tvil, om fisket drives med synderligt udbytte for dronningen. I Mosse fogderi nævner han Hobelelven, der er „en braf elf“ med „skjøn perlefangst“; i Akers fogderi er der flere, blandt hvilke han nævner Alne-, Lians- og Aggerselven; i Hurum og Røkens Fogderi: Aaraaselven; paa Hadeland: Mjønvoldselven i Gran sogn. Ligesaa er der elve i Jarlsberg og nordenfjelds, hvis navne han dog ikke anfører. „In summa: De fleste norske smaaelve skal være med slig herlighed beriget, saa deslige nøtteligheder kunde være gavnlig, om det troelig blev obagtet, og den rette fangstetid paa det slag i agt taget.“ Der er neppe tvil om, at manden har anseet denne memorial som en passende indledning til en embedsansøgning. Hvad frugter den i saa maade har baaret, vides ikke; med hensyn paa perlefiskeriets administration fik den ingen betydning. Forslag til en ny forordning blev derimod faa aar efter indleveret af en mand, der synes at have siddet inde med adskillig indsigt i, hvad der kunde tjene til bedriftens fremme, men som ogsaa maa antages at have seet mere paa sit eget end paa dronningens bedste. Det var oberraadmand i Stavanger Cort Høyer.

III.

Cort Høyer begyndte sin løbebane som fuldmægtig hos sin morbroder Jørgen Cortsen, der var by- og raadstueskriver i Stavanger, og succederede ham i embedet den 17de januar 1680. Den 1ste september 1683 blev