forordning omsendt til stiftsbefalingsmændene i de øvrige stifter med paalæg om at undersøge, hvorvidt dens iverksættelse i disse distrikter paakrævedes. I Røken sogn blev forordningen straks bragt i anvendelse mod en mand ved navn Thomas Adamsøn Aasgaard, der drev perlefiskeri i den forbi hans gaard løbende Aaraaselv og solgte fangsten i Christiania. Fogden Jens Nielssøn Leerskaug, der boede i nærheden, paastod ifølge forordningen at have inspektion med perlefiskeriet og lod Thomas Aasgaard stevne for lovstridig handel. I retten fremlagdes 70 smaa blanke og 100 mørke perler, som Thomas havde opfisket efter St. Hans tid i sommeren 1696; de blev under forsegling overleverede til fogden, der imidlertid beholdt dem i hele 3 aar og først efter udtrykkelig ordre fra statholderen udleverede dem til generalauditør Schade, der skulde bringe dem til dronningen. Dette er ialfald Thomas Aasgaards forklaring i en supplik, som han i 1704 indleverede til Frederik IV. under dennes ophold i Christiania. Han udtaler her endog sine tvil om, hvorvidt dronningen overhovedet er bleven tilstillet alle de perler, som fogden Jens Nielssøn saa voldeligen har frataget ham, og som det var hans agt at offerere hans majestæt paa samme maade som de, hans hustru bragte kongen paa Bragnæs, i det underdanigste haab, at han formedelst denne herlighed maatte forundes skattefrihed for sin gaard, hvis drift han i sin skrøbelige alderdom ikke tilgavns kunde forestaa.[1] – Resultatet kjendes ikke. Aaraaselven, der ifølge denne beretning ved denne tid maa have været temmelig rig paa perler, nævnes ogsaa senere som en af de bedre elve. Men medens der i Christianssands
- ↑ Suppliquer, indleverede til Fr. IV. paa hans norske reise 1704, i rigsarkivet.
