enhuer saa vit mueligst vere kunde. Och eftersom de, der fisker, skulle haffue en mening, at disse perler iche skulle vere tidige eller mode, vden paa enhver St. Hans natt, mens at de dog, saa baade aff de beste, saa velsom och aff de utidige ere, min allernaadigste herre och ko- ning naadigst vilde aff samme perler haffue en proba“.
Der findes i registranterne ingen oplysning om, at kongen har fulgt Christopher Gjøes raad, og først efter souverainitetens indførelse indsætter Frederik III en mand, der faar det hverv at varetage hans interesser med hensyn til perlefangsten. Den 16de august 1665 erholder nemlig præsidenten i Christianssand, Niels Pederssøn, bestalling som inspektør ved perlefiskerierne i Norge. Denne bestalling er udarbeidet efter et forslag, som han selv, under et ophold i Kjøbenhavn, d. 20de juni s. a. havde indsendt til kongen, og hvoraf det fremgaar, at denne allerede da havde udseet ham til at „haffue indseende och opagtning til dj perlefangster, som falder udj Stawanger stifft“, for at kongen „kunde erholde dend nøtte deraff, som fremmede och andre eders kongl. maytt. undersleffligen betager “, en ytring, der viser, at Christian IV’s forbud mod at sælge perler til fremmede var blevet uden virkning. For at forebygge, at saadant i fremtiden skal kunne gaa for sig, udbeder Niels Pederssøn sig en kongl. befaling, at han „dermed schal haffue indseende, och ingen forhindring der udj scheer aff nogen, ihuo det were kand under deris godtzis och boeslods fortabelse, mens dersom nogen apparentz kunde haffuis, at andre befattet sig dermed end som alf mig der til bleffue beschickede, eller och dj dermed omgickes vnderfundeligen, da at motto lade tiltale dennem, och derfra at laugwerge sig eller och at lide och undgielde som schyldige, effter toldrullens tilhold“; i saa fald lover han, at
