mode, medens formener, bemeldte utidige perler kunde vere dog tienslige at berede och giøre got perle-pulver aff“. Senere hen giver han besked om, hvor disse perlefiskerier foregaar, og fremsætter sin formening om, hvad der fra kongens side bør foretages for at gjøre bedriften indbringende. Dette afsnit meddeler jeg i sin helhed:
„Anbelangendis om paa hvilke steders at perlerne ere och faais, da er der eit stedt under Augdesiden och vdi Lister leen, nemligens vdi eit vand kaldes Undals elff. Item noch paa eit andet stedz udi Tynsbierg leen, och vdi eit vand kaldes Aarholtz elff[1]. Item noch formenes at skulle vere eit stedz iche langt fra Moertz[2], hvor och af desse forskreffne skelfiske, som perler vdi auffles, skulle vere. Medens om der bleff med flid eftersøgt, da well mugligt och paa fast flere steders aff desse forskreffne skelfiske befindis.
Huorfore at om min allernaadigste gode herre och koning saa naadigst for got syntes at lade tilskriffue gubernørene, som ibidem commanderer, nemligens offuer Augdesiden er Jørgen Seefeldt, och offuer Thønsbierg leen er Vincentz Bildt. Item saa er och boendis en adelsmand, nemlig Preben von Ahn, paa en gaard heder Fossnes, och iche er langt ligendis fra den forneffnte sted Aarholtz elff, om min allernaadigste herre och koning naadigst for got synes at ville lade hannem med tilskriffue. Saa at forbefneldte trende adelsmænd at giøre deres beste, och forskaffe det meste aff forneffnte perler,
