midt overfor Skjælinghylla og føre kisten op mælen og et godt stykke indover sletten helt til det sted, hvor domkirkens høikor nu er. Slaget paa Stiklestad stod den 29de juli, og ligfærden foregik saaledes en af de første dage i august – da er natten hverken lang eller mørk i Throndhjem. Ovenfor den daværende by var der vistnok kun øde sletter og skraaninger; Thorgils maatte saaledes være udsat forat blive opdaget, baade ved landingen midt over for Skjælinghylla og under hele arbeidet forresten. Dette forenes ikke godt med den forsigtighed, han ellers lægger for dagen.
For det andet undres man over, at ikke Harald haardraade byggede sin Mariekirke saa, at Olafs brønd og første hvilested kom med i anlægget.
Den 3die august 1031 blev kongens helgenskrin sat paa Klemenskirkens altar, og fra den dag tog byen paa at vokse i samme mon som den hellige martyrs ry. Klemenskirken og den ældste kongsgaard med „kongsbryggen“ laa som bekjendt ved den saakaldte Skipakrok, en vik, som gik ind ved den nuværende Mustalmenning. Olafs søn, Magnus den gode (død 1047), gjorde et nyt anlæg af kirke og kongsgaard længere op, nemlig ved Olafshlid, hvor helgenens lig havde staaet nogle timer i det øde udhus, saaledes som det omtales i foran citerede Olaf den helliges saga kap. 259. Denne Olafshlid er det, som i kap. 251 kaldes Saurhlid, en sumpig sænkning i østligste ende af nuværende Kongens gade (Raadstualmenningen). Grundmurene af Magnus den godes Olafskirke, hvortil faderens skrin blev flyttet, er som bekjendt fundne under den nuværende raadstue. Men allerede den følgende konge, Harald haardraade (død 1066), fandt pladsen ved forgjængerens anlæg snæver og ubekvem, eller han vilde knytte sit navn til betydeligere arbeider, – han tog
