Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/157

Denne siden er ikke korrekturlest

103

OM RELIKVIEGJEMMER I NORSKE KIRKER.

hellige af guld, sølv og ædelstene, hvortil beretteren føier, at arbeidet var saa vel udført, at skrinet i skjønhed ei stod tilbage for noget andet paa Island, og at det var 3 alen langt, medens intet af de andre var mere end 1 alen. Den samme biskop lod ogsaa af nysnævnte Thorsteins hustru Margrete med tilnavnet den kunstfærdige (haga), fordi hun ansaaes dygtigst af alle paa Island i udskjæringer, arbeide en biskopsstav af hvalrostand (tønn), der var saa kunstfærdig gjort, at ingen havde seet dens mage paa Island^[1]. Hun udførte ogsaa et berømmeligt arbeide i hvalrostand til den tavle foran alteret at guld og sølv, som hendes mand fik i opdrag at gjøre af biskopen, men som ikke blev færdig før dennes død (1211).

↑ Denne stav sendte samme biskop i 1210 til erkebiskop Thore i Nidaros, som gjengjeld for den sidstes gaver (en guldsømmet krone, hvis mage ei var seet paa Island, en kostbar fingerring af guld og et par dyrebare handsker). Da det nu vides (anf. aarsber. f. 1856 s. 58–60), at en bispestav af ben i 1577 blev bragt fra Throndhjems domkirke til Kjøbenhavn, og der i det derværende nordiske museum forefindes en saadan ved sit arbeide udmærket stav (afbild. hos Worsaae no. 542), som allerede før 1696 var indkommet til kunstkammeret og i sin ornamentik særlig minner om Island eller Norge, turde det have noget for sig, at den sidstnævnte kan være den samme som den islandske, skjønt baade hin og den fra Throndhjem nedsendte bispestav siges at være af „ben“, hvad der dog let kan forvexles med hvalrostand. Ialfald er der ingen sandsynlighed for, at den hos Worsaae afbildede stav, som i sin tid antaget, kan hidrøre fra erkebiskop Absalons grav (jfr. I. Undset, norske olds. i fremmede museer s. 76). Her maa dog tilføies den formodning, dr. Henry Petersen nylig (Aarb. 2den række III, 115) har fremsat, at den omtalte stav, „der ligesom den, der fandtes i Absalons grav, er sammensat af mindre i hinanden skruede partier og har været rigt prydet med farve og forgylding“, kan have været blandt de sager, som Carl von Mandern i sin tid medbragte til Kjøbenhavn fra Roskilde.

[1] Denne stav sendte samme biskop i 1210 til erkebiskop Thore i Nidaros, som gjengjeld for den sidstes gaver (en guldsømmet krone, hvis mage ei var seet paa Island, en kostbar fingerring af guld og et par dyrebare handsker). Da det nu vides (anf. aarsber. f. 1856 s. 58–60), at en bispestav af ben i 1577 blev bragt fra Throndhjems domkirke til Kjøbenhavn, og der i det derværende nordiske museum forefindes en saadan ved sit arbeide udmærket stav (afbild. hos Worsaae no. 542), som allerede før 1696 var indkommet til kunstkammeret og i sin ornamentik særlig minner om Island eller Norge, turde det have noget for sig, at den sidstnævnte kan være den samme som den islandske, skjønt baade hin og den fra Throndhjem nedsendte bispestav siges at være af „ben“, hvad der dog let kan forvexles med hvalrostand. Ialfald er der ingen sandsynlighed for, at den hos Worsaae afbildede stav, som i sin tid antaget, kan hidrøre fra erkebiskop Absalons grav (jfr. I. Undset, norske olds. i fremmede museer s. 76). Her maa dog tilføies den formodning, dr. Henry Petersen nylig (Aarb. 2den række III, 115) har fremsat, at den omtalte stav, „der ligesom den, der fandtes i Absalons grav, er sammensat af mindre i hinanden skruede partier og har været rigt prydet med farve og forgylding“, kan have været blandt de sager, som Carl von Mandern i sin tid medbragte til Kjøbenhavn fra Roskilde.

[1]