tilbage“. Der fandtes ogsaa[1] hos eieren af Storhammer, justitsraad Grønbech, i 1716 et „relikvieskrin af kobber forgyldt med emaljerede helgenbilleder“. Endelig stod der i 1735 i Øie kirke i Valders ifølge Ramus[2] „paa alteret et messingskrin, ½ al. langt, 1 kvarter bredt og 3 kvarter høit, med kubet laag og knapper og kors ovenpaa samt knapper, som det staar paa“. Hvor de trende sidstnævnte skrin er blevne af, vides ikke, men muligens kan det første eller andet eller begge være blandt de skrin, som opbevares i Kjøbenhavns nordiske museum, og hvis oprindelige sted ikke kjendes[3]. Derimod er det skrin af træ, dækket med forgyldte kobberplader i drevet arbeide, som afbildes hos Worsaae under no. 525, udentvil[4] det samme, der fandtes ved en reparation af Vatnaas kirke i Sigdal og nedsendtes 1748 til Kjøbenhavn. Endvidere er der i vort universitets oldsagsamling et med emalje smykket tag af et relikvieskrin, fundet for nogle faa aar siden i Eidsberg kirke; fremdeles i Bergens museum to forgyldte dragehoveder af et skrin, fundne ved Halsnø klosters ruiner i sextiaarene, et dragehoved af et skrin, fundet 1886 i Torvestad kirke (afbild. i. aarsber. f. nævnte aar fig. 20) samt endelig to mere eller mindre ramponerede skrin af træ med paalagte forgyldte drevne kobberplader, det ene fra Thomaskirken paa Filefjeld (afbild. i Urda II, pl. XV), det andet fra For-tun kirke i Sogn og tillige
- ↑ Anf. aarsber. s. 146.
- ↑ Norg. beskriv. s. 96.
- ↑ f. ex. no. 526 og 527 hos Worsaae (anf. st.). Det skrin, som ifølge museets trykte veiledning for besøgende (senest 1886) er fra Keldum kirke, kjender jeg ikke af eget øiesyn; efter beskrivelsen har det ikke emalje, men kun drevet arbeide, og indkom til museet fra den nævnte kirke paa Island i 1823 (se Antikvar. Annal. IV, 401 ff.).
- ↑ Se Undset anf. st. s. 86.
