relikviegjemmer af rørligt slags, og, efter hvert som helgendyrkelsen tog et større opsving, fremkom der mange forskjellige former, udstyrede paa en mere og mere kostbar maade ved alle de midler, som stod til kunstindustriens raadighed. Af deslige former træffe vi saaledes hoveder, byster, arme, hænder, ben, fødder, svarende til de i gjemmet indlagte legemsdele af helgenen, eller tavler. Som exempler paa kostbarheden af deres udstyr kan nævnes, at der i Bergens apostelkirke forefandtes en engel af sølv, der var skjænket Magnus lagabøter i 1274 af Frankriges konge, og som holdt en krystal, hvori endel af frelserens tornekrone var indlagt. Endvidere omtales, som gaver fra Haakon V, i Mariekirken i Aaslo to forgyldte engle af sølv, som stod paa én fod og holdt endel af frelserens tornekrone, ligeledes en 5 al. lang og 1 al. bred tavle eller skive besat med relikvier, endelig i Bergens apostelkirke, som gaver fra samme konge, to hænder til at lægge relikvier i, og en lignende tavle som den nysnævnte, hvortil kongen skjænkede 70 mark fint sølv, svarende omtrent til 25000 kroner i vore penge.
Ingen af dette slags gjenstande vides nu bevaret, undtagen den saakaldte st. Olafs helligdomsarm. Denne var allerede før 1696 bragt fra Throndhjem til Kjøbenhavn, men er nu i det derværende nordiske museum og sees afbildet hos Worsaae[1] og Undset[2]. Det er i kunstindustriel henseende et interessant stykke, antagelig fra ca. 1200, og udført af træ med overdrag af presset forgyldt sølvblik, hvori er indlagt stene og emaljerede forsiringer; dog mangler haanden, som udentvil var af sølv.
Rigest udstyrede var som oftest de relikviegjemmer,
