Kirke er ethvert Spor forsvundet, ligesom den heller ikke kan paavises i andre Kilder fra 16de Aarhundrede end Beskrivelsen; her tør man saaledes antage en Unøiagtighed eller Feil. Men Grunden til denne Feil er let at finde. En „St. Jørgens Kirke“ vil i den senere Middelalders Sprog altid betyde en Hospitalskirke eller specielt Kirke ved et Hospital for Spedalske, selv om Hospitalet er indviet til en anden Helgen end St. Jørgen. Saaledes sees i Lund et Spedalsk-Hospital, hvis Kirke var indviet til Johannes Døberen, ved Reformationen benævnt „St. Jørgens Hospital“[1]; det samme gjælder hertillands utvivlsomt St. Stephans-Hospitalet ved Tønsberg, som i 1445 kaldes St. Stephans og St. Georgs Hospital og i 1532 „St. Jørgens Hospital“[2]. Paa samme Maade har da „St. Jørgens Kirke“ været identisk med det tidligere nævnte, Hamars Hospital“, der da rimeligvis har havt kirkelig Indvielse, og dettes geografiske Beliggenhed maa da have været mellem Korskapellet og Hakebæk[3].
Men ganske anderledes stiller Forholdet sig, naar man gaar over til at undersøge den historiske Skildring
- ↑ Styffe, Skandinavien i Unionstiden, 2den Udg., S. 45.
- ↑ L. Faye, Hospitaler og milde Stiftelser i Norge S. 57.
- ↑ At denne „Jørgens Kirke“ skulde være bortrevet af en Vandflom i Mjøsen, som anføres hos Nicolaysen (Norske Fornlevninger S. 75) og L. Faye (Hospitaler og milde Stiftelser S. 77) efter Presten Sverdrups Optegnelser, beror paa en Misforstaaelse. Sverdrup siger om St. Jørgens Kirke kun, at „ingen ved nu mere at vise, hvor St. Jørgens Kirke har staaet, saasom den, der var af Træ“; derefter har han fortalt om, at Klosterkirken er begravet i Mjøsen (saaledes som ogsaa siges i Hamars Beskrivelse), men Stedet er i Aftrykket forvansket til „Og da deslige Klosterkirker (!) ere for lang Tid begravede i Mjøs“ o. s. v.; Meningen er dog tydeligvis ikke her at tale om St. Jørgens Kirke, som ingen Klosterkirke var, og som laa længer oppe fra Mjøsen.
