kjendes med en enkelt Undtagelse andenstedsfra: Klostret[1], Kommunen, Skolen, Korsbrødrenes Gaarde, Bispegaarden, Domkirken og Korskirken er allerede før paaviste, Ruinerne deraf fandtes endnu i 16de Aarhundrede, og deres Spor kan for det meste endnu gjenfindes omkring Domkirken. Beskrivelsens øvrige Stedsnavne er ogsaa for største Delen bevarede: Hakebæk er den Bæk, som nu begrænser Hamar By mod Vest, Holset er nu indlemmet i Byen (i dens nordøstlige Del); Aspeholmen er nu landfast med Byen (og Navnet vistnok tabt), men den nævnes paa et Kart fra c. 1820 i Den Geogr. Opmaaling og laa der, hvor nu Jernbanebroen over Akersviken lander; Furuberget er det store Høidedrag, som omtr. 4 km. i Nordvest for Storhamar strækker sig op i Landet i nordøstlig Retning, Flakstadbro fører fremdeles over den Elv (Flakstadelv), som gaar ud i Akersviken, Aloer hedder nu Alaug og ligger under Furuberget o. s. v. Grønnegade er den Vei, som fra „Staldgaarden“ (Udhusbygningerne paa Storhamar) gaar mod Nordøst forbi Ruinerne af Korskapellet, hvis røde Teglsten endnu findes; Klosterstrædet, som gik fra Klosterkirkegaarden temmelig nær Stranden over Hakebæk mod Holset, kjendes vistnok ikke længer af Navn, men svarer dog tydeligt til den bevarede Vei langs Stranden fra Storhamars Gaard til den nuværende By; og Biskopstrædet, der gik mod Nord henimod Furuberget, kjendes vistnok heller ikke af Navn, men Veien findes fremdeles. Kun af St. Jørgens
- ↑ I det bedste Haandskrift af Beskrivelsen, det, som Berg lagde til Grund for sin Udgave, kaldes Klostret alene Hamars Kloster, hvilket synes identisk med den latinske Titel „Conventus Hamariensis“ og altsaa ægte. Kun paa et enkelt Sted kaldes det „St. Olufs Kloster“, og dette Navn er trængt ind i de yngre Haandskrifter, men synes saaledes at have ringe Hjemmel.
