at have af Eders fyrst. Naade, hvad heller de skulde nedbryde eller ei. Eders f. Naade drages vel til Minde nu i Vinter, der jeg var hos Eders Naade, da hørte jeg Eders Naade gav dem mundtlig Befaling, at den Domkirke i Hammer og alle disse Kirker her i Oslo skulde nedbrydes undtagen Domkirken. Nu sagde de sig at have intet i deres Instrux om disse Kirker, hvad heller de skulde nedbrydes eller ei. Vilde Eders Naade værdes til at skrive hid op og sende mig Eders Naades beseglet Brev, hvorledes Eders Naade vil have det med disse Kirker.“ I et senere Brev af 27 Nov. s. A. minder atter Peder Hanssøn om Bispegaarden, som kræver øieblikkelig Udbedring („ og vilde der hastigen bygges paa“), og han foreslaar, at Hamars Len faar en særegen Lensherre. Om Nedbrydelsen af Domkirken har Kongen forespurgt sig nærmere, thi under 27 Marts 1540 svarer Peder Hanssøn: „Sammeledes som Eders Naade skriver mig til om Hamars Domkirke at lade nedbryde, om der er ikke formegen Søgning til, da skal Eders Naade i Sandhed vide, at det er ingen Sognekirke og ikke heller søger der noget Folk til, uden 2 eller 3 Præster bor derhos. Dersom Eders Naade vil have den nedbrudt, at Eders Naade vilde da værdes til at skrive Otte Anderssøn (den nye Lensherre) til og give ham Eders Naades Brev til Bønderne der i Lenet, at de maatte være ham behjælpelig at nedbryde samme Kirke, ellers stander han ikke lettelig til at nedbryde.“ Nedbrydningen blev der heldigvis intet af, thi i et senere, udateret Brev byder Kongen: „med Hamers Domkirke at nedbryde, som Du giver tilkjende om, ville vi at Du lader bestaa med til videre Besked.“ Disse Breve give et stærkt Indtryk af baade Bispegaardens og Kirkens forfaldne Tilstand samt tillige om Byens og Omgivelsernes Forladthed; hverken Korskirken, Klostret
