kjendes ikke fra den gamle Biskopsflække. Og vi har flere indirekte Vidnesbyrd fra Tiden kort efter 1537, som viser os, at da ialfald Byen ikke existerede, og at de tid- ligere Bygninger og Institutioner meget hurtigt gik et stærkt Forfald imøde. Da den sidste Biskop, Magnus, i Juni 1537 overgav sin Bispestol og Bispegaard til Hr. Truid Ulfstand, fik Thord Roed Befalingen over Hamar Gaard (Bispegaarden) med Hedemarken og Østerdalen; men da han allerede samme Aar befordredes efter Esge Bilde til Befalingsmand over Bergenhus, maatte Peder Hanssøn paa Akershus ogsaa overtage Hamar Gaard. Da Peder Hanssøn var tilstede hos Kongen i Danmark Vinteren 1538–39, indberettede han om Bispegaardens og Domkirkens forfaldne Tilstand i Hamar (som i Oslo), og Kongen var allerede da betænkt paa at lade Dom- kirken nedbryde; men da Rigsraaderne Truid Ulfstand og Claus Bilde i Juni 1539 afgik til Norge som extraordinære Befuldmægtigede for at ordne Rigets Tilstand, fik de dog ingen Instrux herom. Dette sees af Peder Hanssøns Brev fra Oslo til Kongen af 22de Juli 1539 (i Geheimearkivet): „Værdiges Eders kgl. Høimægtighed at vide, at h. Truid Ulfstand og h. Claus Bilde haver været her i Byen og bestillet alting efter Eders Naades Vilje og Befaling. Strax de droge her af Byen, fulgte jeg dem op til Hammergaard og bad dem bese al Leilighed der paa Gaarden og Domkirken. Da skal Eders fyrst. Naade i Sandhed vide, at Gaarden er saare meget forfalden. Dersom Eders Naade har i Sinde at ville lade bygge derpaa, da skal han meste Parten bygges paa ny igjen; der er saa godt som ingen Hus paa, som noget duer, som Eders Naades Raad ydermere kan give Eders Naade derom tilkjende. Men om Domkirken i Hammer og disse Kirker her i Oslo sagde de sig ingen Befaling
