varede Brevskaber er udstedte af Lagmanden, Biskopen, Kanniker eller andre Geistlige og af Bønder i Omegnen; ingen nævnes, om hvem det heder, at han var Borger eller Lagrettemand i Hamar; en enkelt Gang i Slutningen af 15de Aarhundrede (1488) nævnes 4 Mænd i Hamar som Lagrettemænd „i Skaun (Stange) og i Hamar“, der udsteder Brev sammen med 2 Kanniker, hvilket vistnok viser, at en eller to af disse var opnævnte for Hamar, og rimeligvis var bosatte her, hvilket ialfald synes at være Tilfælde med en af dem[1]. Ellers forekommer almindeligt „Lagrettemænd paa Hedemarken“ i Domme fra Hamar[2]. Vigtigt er her fremdeles at fremhæve, at alle Domme, som kjendes fra Hamar, er dømt efter Landsloven og vedkommer de omliggende Distrikter, men aldrig Byen eller Borgerne; Hamar havde altsaa ingen Bylov og ingen Byinstitutioner. Det kunde synes at stride herimod, at i Dommene fra 1496 og 1550 udstedes disse af Lagmanden fra „Hamars Raadstue“, thi hvis denne havde været nævnt i 13de eller 14de Aarhundrede, vilde en Raadstue forudsætte Raadmænd (og altsaa Byinstitutioner), men i disse Domme nævnes netop ingen Raadmænd, kun Lagretten; „Raadstuen“ er altsaa her netop Bevis for, at der ingen Raadmænd fandtes i Hamar, og Benævnelsen er saaledes kun urigtigt overført fra Byer med virkelige Byinstitutioner. I tidligere Tid sees ogsaa Lagmanden almindeligt at dømme i Bispegaarden, Korsbrødregaarden, eller ved en enkelt Leilighed i „Gjavaldsgaard“ (DN. III, No. 458 fra 1384). Denne Gaard, som rimeligvis er den samme, som senere kaldes „Raadstuen“, er den eneste Gaard, der nævnes i Hamar udenfor de kirkelige Byg-
