intet Kloster existerede i eller ved Hamar[1], og da man ikke kan paavise noget Jordegods hørende til Klostret og dette kun nævnes i det ene Brev fra 1511, tør det være sandsynligt, at Klostret ikke var gammelt, maaske stiftet af Biskop Hermann eller Biskop Karl Jenssøn[2].
Medens man saaledes af Dokumenterne faar ganske god Oversigt over de geistlige Institutioner i Hamar, forlader disse os ganske, naar vi vil søge efter By-Institutioner. Hamar har vistnok allerede ved Bispestolens Oprettelse været en „kaupangr“ d. e. Markedsplads; derom vidner Navnet „Hamarcopia“ (d. e. Hamar-kaupangr) i den pavelige Bulle af 1154, som foranledigedes ved Kardinal Nicolaus’s Ophold i Norge 1152, og man ser af Dokumenter fra 16de Aarhundrede, at Mindet om Hamars Marked da endnu bestod, skjønt dette selv var ophørt. Og den Omstændighed, at Oplandenes Lagmand boede paa Hamar og udstedte Domme derfra, maatte gjøre Omtale af Byens Retsinstitutioner og verdslige Styrelse nødvendig, – hvis saadanne fandtes. Men de findes ikke. Som allerede Sars i 1863 fremhæver, kjendes der intet Privilegium for Hamar, saaledes som for endog de mindste Byer paa Østlandet (Skien, Tunsberg, Sarpsborg, Oddevald, Marstrand, Kongelv); intet Dokument angaaende dens Handel, Rettigheder eller kommunale Forhold, ingen Byfoged, Borgermester eller Raadmænd nævnes; de be-
- ↑ Det sees nemlig, at han giver Gaver til Domkirke, Korskapel og Hospital i Hamar, til flere udenbys Kirker i Hamars Stift og til flere Throndhjemske Klostre, uden at noget Hamarsk Kloster nævnes.
- ↑ Det er ganske urigtigt, naar Lange (Klosterhistorie S. 392) omtaler en Antonii Kirke i Hamar efter Biskop Thorfinns Testament; „ecclesia sancti Antonii“ nævnes her ved Siden af „eccl. de Ullinshof“ (Næs Kirke), altsaa blandt Kirker udenfor Hamar.
