Korskapellet eller Korskirken har altsaa ligget der, hvor endnu Ruiner findes paa „Korsjordet“ østenfor Domkirken, – det samme Sted som ogsaa Præsten Sverdrup i 1707 beskriver „omtrent 800 Skridt i Nordost fra Domkirken“[1]. I Nærheden (apud) Kapellet laa det vistnok ogsaa af Biskop Thorfinn grundlagte Hospital (Hospitale Hamariense), som ellers ikke senere omtales i Middelalderen; alligevel har dog her bestaaet et Hospital lige til 16de Aarhundrede, thi Absalon Pederssøn beretter, at Svenskerne i 1567 under sit Tilbagetog fra Hamar „satte Ild paa Spitalen“[2] og brændte der mange vanføre Mennesker inde. Hospitalet er saaledes vistnok identisk med „Korsgaarden“, hvis „Tomt“ i Jordebogen af 1596 sees at have været Kapitlets Ejendom og laa ligesom Korskirken „neder fra Grønnegade“.
Endnu en kirkelig Institution fandtes i Hamar, nemlig et Dominikanerkloster (Conventus Hamariensis), hvis Prior nævnes i 1511 (DN. IV No. 1055); i den nævnte Jordebog kaldes det „Sankt Antoni Kloster“, og det oplyses, at det laa „søndenfor Biskopsgaarden ved Stranden“. Hvor gammelt dette Kloster var, vides ikke; det kan af Biskop Thorfinns Testament sees, at da (1284)
- ↑ Thaarups Magasin II 297.
- ↑ Dette Ord er udeladt i det Haandskrift af Beskrivelsen, som Nicolaysen lagde til Grund for Udgaven i Norske Magasin (I 114, jfr. Note 5), men det kræves af Sammenhængen.
upaaagtet; de opføres som forskjellige Kirker af Munch (Noregsveldi S. 47 og 143) og af Dietrichson (Fortegnelse over Norges Kirkebygninger S. 32). Lange kalder Kapellet ved en Skrivfeil „Helligaandskors’s Kapel“ (Klosterhistorie, 2den Udgave S. 377), og i denne Form forekommer Kapellet endnu som et 3die hos Dietrichson (l. c.).
