gaarden, der nævnes 1345 (DN. XI No. 34), men selvfølgelig er ældre. De residerende Kanniker har endvidere havt sine egne Gaarde, ialfald nævnes i 1337 to Kannikegaarde i Hamar (DN. I No. 242). Under Domkapitlet har ogsaa Skolen sorteret, men Skolemesteren, der nævnes 1333 (DN. II No. 203), har neppe været Medlem af Kapitlet, skjønt vel udstyret med et eller flere Præbender; Skolen maa være ophørt enten før 1537 eller ialfald samtidig med Bispestolen, thi i 1539 omtaler Peder Hanssøn ingen Skole ved Domkirken, og det vides, at Skolen blev fornyet i 1572. Biskopsgaarden nævnes hyppigt, særligt i Unionstiden, da den var befæstet og flere Gange indtoges af Svenskerne (1452 og 1502); i 1509, da Biskopen sad fængslet, styredes den af en kgl. Befalingsmand (DN. III No. 1045). Bispegaarden har havt en Hall (DN. III No. 873 fra 1466) og flere andre Bygninger, der leilighedsvis nævnes (Rædesmandsstuen, Bakskjorten, den søndre Maalstue og fl.).
Foruden Domkirken findes ogsaa Spor til endnu en .Kirke i Hamar eller rettere et Kapel. I Biskop Thorfinns Testament af 1284 nævnes „Capella sanctæ crucis apud Hospitale Hamariense“; det synes, som om Biskopen selv har bygget Kapellet, som vel ikke har været færdigt ved hans Flugt, og som han derfor yderligere doterer paa sit Dødsleie; han havde givet dets Præst Indtægter af Jordegods og Bordhold i Bispegaarden. „Korskapellet“ nævnes endnu af Biskop Jens Nilssøn blandt de „øde“ Kirker i Vangs Præstegjeld Aar 1598, og af Kapitlets Jordebog fra 1596 sees, at „Korskirken“ har ligget østenfor Domkirken ved „Grønnegade“, men vestenfor Hakebæk[1].
- ↑ Jens Nilssøns Visitatsbøger S. 13. Jordebogen af 1596 i Rigsarkivet. Identiteten af Biskop Thorfinns og Biskop Jens Nilssøns „Korskapel“ med Jordebogens „Korskirke“ synes hidtil
