| Endrit Jenssen Anno MDXXXV. | |
| Søffwerin paa Gyle.[1] | |
| Oluff Lagmand i Ysland. | |
| Jørgen Halsteinsson etc. |
Den ovenfor aftrykte Liste, der opregner over 60 Sædesvende, viser os, at den store Mængde af disse har været anbragt langs Kysten og kun et langt ringere Antal inde i Landet. De allerfleste sees at høre til ved Værene i Finmarken og Nordlandene, og det er af deres Opholdssteder indlysende, at de have havt med Fiskerierne at gjøre paa sin Herres Vegne. Det er utvivlsomt, at Fiskehandelen har været en af den throndhjemske Erkebiskops allervæsentligste Indtægter, og der er al Sandsynlighed for, at hans Sædesvende ikke alene have brugt, men ogsaa misbrugt sin Magt over Erkestolens Leilændinger og anden Almue ved at forlange Forkjøbsret eller endog ved at tvinge Bønderne til at fiske for Erkebispen, et Slags Hoveri tilsøs. En god Hjemmel for en saadan Antagelse vil findes i Christiern den andens Retterbod af 29de September 1521,[2] der berører Forhold, som i den allersidste Tid igjen ere fremdragne af den kgl. Commission, der behandler Væreiernes og Fiskealmuens Anliggender.
- ↑ Meddelelser fra Rigsarch. I, S. 191; Stedet (paa Thoten) nævnes i Aslak Bolts Jordebog S. 102. Ogsaa paa Hveem (Asl. Bolts Jordeb. S. 102) paa Thoten omtales en Sædesvend noget tidligere. Medd. fra Rigsarch. I, S. 191.
- ↑ Allen, De tre nordiske Rigers Historie, III, 2, S. 81 fgg.
og denne Prælat skjænker ham en Hamar Domkirke tilhørende Gaard i Vaage for Erkebispens Skyld, hvem Thord, „nu daglig tjener“. D. N. III, S. 800–801.
