| [udstrøgen] |
}
(d. e. her er Fiskevær). Forøvrigt have disse Sædesvende
i Kvernes udentvivl havt med Fiskeværet Grip at bestille. Denne lille Ø tilhørte nemlig ligefrem Erkestolen som dens Besiddelse, se Samll. t. N. F. Spr. o. Hist. I, S. 10.
- ↑ Maaske = Elif Baardssøn paa Synes i Harham, D. N. XI, S. 460.
- ↑ D. N. VIII, s. 594 og X, S. 723.
- ↑ Stedet omtales i Asl. Bolts Jordebog S. 46.
- ↑ Her have vi en Familie, der længe har holdt sig i hin afsides Bygd. Sædesvend Henning Munk kjøbte 1519 en Gaard sammen med sin Moder „Hustru“ Berette, for at den ikke skulde gaa ud af Ætten, D. N. III, S. 779; 1527 nævnes han som „beskedelig tro Dannemand“ og optræder sammen med en Stein Dart, med hvem han synes besvogret, ibid. S. 803; 1530 mageskifter han med Eystein Bratt, ibid. S. 811 (naar Lange kalder denne Sogneprest, er det neppe rigtigt, da han ikke betegnes saa i Brevet). Han levede endnu 1558, ibid. S. 855. Hos Hjorthøy, Gudbrandsdalens Beskrivelse, II, S. 40, nævnes ved 1681 en Henning Munch som Sognepræst til Nabobygden Vaage og endnu i 1749 beretter Biskop N. Dorph i sin Fortegnelse over norsk Adel paa den Tid: „Af Familien Munch skal findes Bønder boende i Lombs Præstegjeld, som dog ingen Oplysning kan give om Extractionen“. Personalhist. Tidsskr. (1. R.), II, S. 278. I Samll. t. N. F. Spr. o. Hist. IV, S. 120 findes interessante Oplysninger om nogle af Sædesvend Henning Munks Familieforhold.
- ↑ Kaldes 1527 af Biskop Mogens i Hamar „fornumstig Svend“,
|
