Alt taler saaledes for, at Hamars Beskrivelse virkelig er forfattet i 1553, og at den er bevaret i det væsentlige uforandret siden Forfattelsestiden. Dermed er naturligvis intet sagt med Hensyn til Beskrivelsens Betydning som historisk Kilde; thi selv om Skriftet er forfattet i 1553, var det jo muligt, at det er fuldt af Opdigtelser og idethele upaalideligt. Beretningen maa altsaa sammenlignes med hvad vi forresten ved om det gamle Hamar.
Baade i historiske Kilder og i gamle Dokumenter omtales Hamar temmelig hyppigt, saa at man kan gjøre sig noksaa nøiagtige Forestillinger om dets ydre og indre Forhold. Bispestolen blev oprettet 1152, da Kardinal Nikolaus organiserede den selvstændige norske Kirkeprovins, og Kathedralkirken blev da omtrent samtidig grundlagt. Om Domkirkens Gods vides intet, da Domkirkens og Bispestolens Gods ikke adskilles i de Jordebøger, vi har fra 16de Aarhundrede over det til Staten inddragne Kirkegods. Domkirken havde ved Bispestolens Nedlæggelse 10 Altere og 18 Præbender[1]; adskillige af disse var meget smaa, saa at i Regelen flere sloges sammen og forlenedes den samme Kannik. I Dokumenter optræder aldrig mere end 3–4 residerende Kanniker samtidigt; de øvrige Præbender var i Regelen fordelte blandt Sognepræster i Om-
- ↑ Baade hos Nicolaysen (Norske Fornlevninger S. 73) og Dr. Nielsen (Fortalen til Biskop Jens Nilssøns Visitatsbøger S. 162–64) er Altere og Præbender unøiagtigt gjengivne, fordi disse Forfattere har fulgt den nyere Jordebog fra 1596 (i Rigsarkivet – Aarstallet er urigtigt af Dr. Nielsen læst som 1556 –) og ikke har benyttet den ældre Jordebog over Kapitlet fra c. 1550 (ligeledes i Rigsarkivet). Altrene med deres Præbender er efter disse Kilder følgende:
Altare corporis Christi („Hellig Legems Alter“) med Audigstad (Oustad) Præbende,
