Kun to Steder er der, hvor man kunde formode
senere Forfattelse eller Bearbeidelse, og disse maa derfor
nærmere omtales. I Capitlet om „Hamar Bys Storhed“
siges, at „der, hvor nu er Moser og Gaaremyrer (nemlig
udenfor den bebyggede By, men inden Bygrænserne), der
var i Bispernes Tid herlige Fiskevand, saa at Hammers
Borgere og Indvaanere finge der megen Fisk nok til
bedste, hvilket noksommelig ogsaa bevises kunde, dersom
Rigens Fiender paa den Tid ikke havde opbrændt
og forstyrret Hammers Gaard“. J. C.
Berg mente, at herved sigtedes til Svenskernes Færd i
1567, men han lagde da ikke Mærke til, at der staar
paa den Tid“ d. e. i Bispernes Tid, saa der altsaa
sigtes til et ældre overfald før 1537, altsaa enten i
1453 eller i 1502; thi ved begge disse Leiligheder ved
man, at Bispegaarden blev indtaget og plyndret af de
Svenske[1]. Dette Sted viser nemlig, at Forfatteren ikke
kjendte til noget senere Overfald (efter 1537), altsaa
netop at Stedet er nedskrevet før 1567. Anderledes er
det derimod med Listen over de „Evangeliske Biskoper
over Opslo og Hammers Stifter“; her kan det ikke nægtes,
at de ældste Haandskrifter afslutter Listen med M. Niels
Simonssøn, der tiltraadte 1617. Men det er dog tydeligt,
at de fire sidste Biskoper er senere indskudte, og at Listen
oprindelig har stanset med M. Frans Berg (1548–91),
thi om ham tilføies det, at han „blev forskikket her op
til Opslo med Hertug Frederik, der han blev hyldet
udi Opslo Ao. 1548“, hvilket maa forudsættes skrevet
før „Hertug Frederik“ blev Konge (1559), altsaa aabenbart
1553 som Resten af Skriftet.
- ↑ DN. VIII No. 351, 352. V No. 990. Daae, Christiern d. 1stes norske Historie S. 87.
