sig ikke paa at besvare. – Provst Schmidt var idag ved Taffelet forat synge en af ham smedet vise om Bænkesmede etc., som med megen Fryd og Gammen blev modtaget. Det er Nationens Aand – det er den Følelse for Landets Nød, den Stræben for dets Held, som skulde anstrænge os alle for at naae en Havn for vort omtumlende Statsskib, at bruge giftige Vers og skiændige Rygter, for at opflamme Had mod den Retsindige og afholde Folket fra at grandske vor Stilling. Er det Patriotisme, saa gid mit Navn brændes med Prædicat af Forræder! Kan en god Hensigt bruge slige Midler? og kan en lykket Plan billige eller retfærdiggjøre dem? Den bittre Følelse af Foragt, som denne Fremgangsmaade har opvakt hos mig mod en Nation, jeg har æret, har gjort min Sendelse hid dobbelt bitter. – Sorenskr. Bryn fik Brev fra E. Thurmann, hvori han og jeg og flere staae som Offre for et skjændigt Rygte i Christiania, der siger, at vi have om Natten kjøbt Stemmer etc. At see sig af lettroende anseet som Forræder er tungt, men at blive paadigtet Midler, der kun af Niddingen kan bruges og af Svagheden troes, giver Galde.
Atter Glæde! Rosenkrantz er kommen til Norge, med ham Enthusiasme, Mod, Tapperhed – ædel Daad og Gud veed hvad de heede alle de skjønne Ord, som klinge saa vakkert i Poesie, men saa slet lade sig forene med denne prosaiske Verden, vi leve i. – Et nyt Bekjendtskab gjorde jeg i Dag, som glæder mig, en Provst Stub fra Trondhjems Stift,[1] en Mand, som lader Ondskab være Ondskab og agter Retsind. – Ved Præsidentvalget havde L. og E. det talende Beviis paa Hadet mod os, men til-
- ↑ Jens Stub, Sognepræst til Veø, Repræsentant for Romsdals Amt.
