lige paa, hvor uværdige Lemmer der gives i denne Forsamling. Paa en Seddel var stemt for Elling Walbøe[1] til Præsident og L. til Vice Præsident, – paa en anden Lensmand Appelnæs[2] til Præsident og E. til Vice Præsident: – Efter Bordet stod en Lieut. Konow (en Dreng paa 19 Aar, Søe Etatens Deputerede), Lieut. Schwartz og Sunde sammen, og jeg nær ved. Lt. K. trak disse Sedler op af Lommen for at meddele de andre Herrer sin Glæde over denne Vittighed. Jeg hørte det og sagde til en sindig Mand, Sorenskr. Rambech, høyt, saa de unge Herrer hørte det: Har De opdaget den fine Vittighed, som kom for Dagen ved Valget idag? – R.: Det var usselt. – E.: Det er sørgeligt, at i denne Forsamling skal gives Drenge, men naar de gives deri, kan man ikke vente sig andet end Drengestreger. – R.: veed De da, hvem det er? – E.: Nei! men jeg kjender ikke mange Drenge her, og jeg indseer, at Stregen kun kan opfindes af en Dreng og gouteres af Spytslikkere og Adjutanter. – Triumvirerne bleve røde og blege, men ingen svarte. – Jeg behøver al min Fatning for at undgaae at smøre Lieut. Schw. paa Snuden, thi den Karl lægger an paa at imponere. Ere vi da Børn eller Musqueterere?
I Dag har intet passeret. Rosenkrantz ventes med Længsel og med ham alle opbyggelige Efterretninger om Dannemarks Enthusiasmus, der dog give os det smigrende Haab, at naar vi have slaaet os gjennem en Vrimmel af Onder, ville vi allernaadigst atter blive antagne som danske Undersaatter. – En Copiist Petersen kom fra Kjøbenhavn, berettede i Dag, at svenske Commissarier allerede have
