embede Farbroderen indehavde i sin Egenskab af Decanus i Nidaros Domcapitel. En anden Farbroder har levet i Andenes, begge ikke usandsynligt som Clienter af Erkebiskop og Domcapitel, maaskee som den førstes Sædesvende. Slægten har rimeligviis været ret velhavende; herpaa tyder det Factum, at den har været saa talrigt repræsenteret i Rom ved Jubelaaret, og den har, fordi den havde en Decanus i sin Midte, ogsaa derved vundet Anseelse, men har dog neppe været mere, end en Bondeæt.
Olaf Engelbrektssons Navn forekommer første Gang 1503, da han – uden Tvivl efter først at have gaaet i Throndhjems Skole og være opdragen til Geistlig under sin Farbroder Decanens Tilsyn – indskreves ved Rostocks Universitet i October 1503[1]. At han allerede, før han forlod Norge, har været indviet til en af de lavere geistlige Grader, fremgaar med Vished deraf, at han i 1505, samme Aar som han i Rostock vandt den første academiske Grad, Baccalaureatet i Artisternes Facultet, kjøbte sig Aflad af to pavelige Afladskræmmere, der just hjemsøgte Nordtydskland for at samle Bidrag til Kamp »mod de kjætterske Russere og vantro Tartarer«; thi i Afladsbrevet, der endnu er bevaret[2], kaldes han udtrykkelig clericus. I 1507 blev han Magister.
I den af Nordboere saa hyppigt besøgte Universitetsstad Rostock har Olaf naturligviis knyttet Bekjendtskab med ikke faa unge Mænd, som senere kom til at spille en fremtrædende Rolle. Der er saa meget mere Grund til at formode, at han har ført et muntert Studenterliv,
