Schønings Haandskrifter, hvor der tales om en »Ridder (!) Halvor«, Erkebispens Broder, »hvis Datter skulde være bleven gift med en Adelsmand, Johan Trygge i Senjen«. Dette lyder apokryphisk; imidlertid har der været en Bondefamilie, som ansaa sig for at have adeligt Udspring og kaldte sig Trygge. Den hørte især hjemme i Nordmøre[1].
En Søn af en unævnt Søster af Erkebiskop Olaf Engelbrektssøn var Gaute Taraldssøn, ogsaa kaldet Gaute Cantsler, fordi han havde indtaget en Secretairstilling hos sin Morbroder. Han fulgte denne i Landflygtighed 1537, kaldtes saa Gaute Norweger, men kom igjen tilbage og opnaaede endog en Forlening. Sandsynligviis er han den samme Gauto Nidrosiensis Norvegus, der i 1528 indskreves ved Universitetet i Köln. Ikke usandsynligt er den Halvardus Taraldi Nidrosiensis, som indskreves ved samme Universitet i October 1535, en Broder af Gaute Taraldssøn og altsaa ligeledes Erkebispens Søstersøn, ligesom den Tronderus Aslaci Nidrosiensis, som samtidig og sammesteds indskreves som Student, rimeligviis er en Søn af Erkebispens ovenfor omtalte Broder, Aslak. Ingen af disse to sidste Kölnerstudenter hører man siden noget om. At Erkebispen har ladet disse unge Slægtninge vælge
- ↑ Om denne Familie, der virkelig maa have været en at de Ætter, i hvilke gamle Traditioner længe holdt sig, omtrent vel i Lighed med de gamle Slægten i Gudbrandsdalen, kan henvises til Schønings Reise, II, især S. 85–86, Klüwers norske Mindesmærker, S. 119–120, Nicolaysens Fornlevninger, S. 553–554, Regnskaber og Jordebøger ved Huitfeldt-Kaas, II, 76, Norske Herredags-Dombøger ved Thomle, 1. R., I, 207 fgg. samt Personalhistorisk Tidsskrift, 3. R., II, 35. Tilsammenlagte give disse Kilder ret interessante Oplysninger og for nogle Led ogsaa en Stamtavle. Familienavnet skal have været ført lige ind i 19de Aarh.
