Den ene, Gunnar, blev Kannik i Oslo og nævnes i
denne Stilling 1525 og 1529; sidste Gang omtales han
udtrykkelig som Erkebiskop Olafs Broder. Men forøvrigt
vides Intet om barm saaledes ikke, om og hvor han har
studeret udenlands. Biskop Hans Reff roser ham for
Troskab i Brevet af 1525. I 1529 synes han at have
aflagt et Besøg hos Broderen i Nidaros[1].
Den anden Broder hedder Aslak. Han nævnes udtrykkelig som Olafs Broder i et, saavidt jeg veed, endnu ikke trykt Brev af 1537[2] og var da i Throndenes og er sandsynligviis den samme Aslak Engelbrektssøn, der 1533 nævnes som Sædesvend ligeledes i Throndenes[3], og formodentlig ogsaa identisk med den A. E., som 1521 fører Fisk fra Senjen til Bergen[4]. I 1535 sees han at være Raadmand i Throndhjem; i vedkommende Brev[5] betegnes flere Mænd som Væbnere, men Aslak ikke, hvilket taler mod Erkebispens paastaaede adelige Herkomst; i 1533 under Rigsmødet i Bod opføres han ogsaa blot mellem »flere ærlige Dannemænd«[6]. Den sidste Gang, jeg har fundet ham ilive, er 1549,[7] da han kun kaldes »ærlig og fornumstig Mand «, hvilket altsammen tyder paa, at han og hans Slægt ikke har været andet end agtede Bønder eller Borgere.
En tredie Broder af Erkebispen, Halvard, nævnes dog ikke i noget Diplom[8], men i en yngre Notits blandt
- ↑ Dipl. Norv., VII, pag. 645 og pag. 715.
- ↑ Langebeks Diplomatarium i det danske Rigsarchiv.
- ↑ Norsk hist. Tidsskr., 3 R., I, 6.
- ↑ Norske Regnskaber og Jordebøger, udg. af Huitfeldt-Kaas, II, 696.
- ↑ D. N., XI, pag. 714.
- ↑ D. N., IV, pag. 807.
- ↑ D. N., II, No. 1151.
- ↑ I Regnskaber og Jordebøger, III, 23, omtales dog en Halvor Engebretsen i Aaret 1521. Det kunde maaskee være Erkebispens Broder.
