Hvad denne sidste angaar, haves kun usikre eller
endog ligefrem forkastelige, umulige Beretninger.
Arild Hvitfeldt, som har saa mange norske Anekdoter fra Reformationstiden[1], fortæller: »Erkebispen og Hr. Vincents Lunge var nogen gammel Had imellem, først for, at Hr. Vincents havde kastet hannem engang i hans Næse, at han ikke skulde være kommen af god Adel, fordi hans Fader var først adelet af Kong Christiern den første«[2]. Dette maa jeg antage for et upaalideligt Sagn. Thi ikke alene kjendes ingen af Christiern I adlet Nordmand ved Navn Engelbrekt, men det er endog sandsynligt, at Erkebispen ikke har været Adelsmand, hvorom nærmere nedenfor. Han har dog ført et Vaaben, tre Lilier om en Rose; men dette kan han godt have antaget paa egen Haand, saa meget mere, som stundom andre Mænd i hans Stilling vides at have gjort noget lignende, f. Ex. Erkebiskop Birger Gunnersen i Lund, der i den Anledning skal have havt Ubehageligheder med Henrik Krummedike, som vilde formene ham at føre Lindetræet, der førtes i vaabenet af hans egen Slægt. Og naar nu betænkes, at Olaf netop førte en Rose, bliver det høist sandsynligt, at det egentlig kun var hans Domkirkes bekjendte Rose, han benyttede. Rosen med Liljerne har vistnok været ført som Vaaben af en Lagmand i Oslo i det fjortende Aarhundrede[3], men at tænke paa en Forbindelse mellem Olaf Engelbrektssøn og denne er sikkert saare urimeligt.
Man har seet, at der er tillagt Olaf Familienavnet Lunge, hvormed formodentlig dog ikke har været Meningen at henføre ham til den danske Slægt af dette Navn; men
